LAPPELØSNINGER ENDER MED AT KOSTE LANGT MERE END DU REGNER MED

Når vi kan mærke, at glæden ved vores forretningsudtryk daler. Når vi får lyst til at lave ændringer og lyst til at opgradere på det vi har, så er det oftest kun noget af det vi får kigget på og kun nogle ting vi vælger at lave om.

Vi tænker, at når de ændringer er på plads, så er alt godt igen.
Og det kan det sagtens være.

Men rigtig ofte sker det, at det vi nu har ændret ikke længere matcher resten af vores platform.
Og så er vi igen ikke helt tilfredse. Og får lyst til at ændre endnu mere – og måske det hele. Det bliver samtidig også en følelse af, aldrig rigtigt at komme helt i mål.

Jeg har en del kunder der kommer til mig fordi, at de ikke længere kan finde den røde tråd i deres visuelle profil. De har løbende selv lavet ændringer og har også købt dyrt ind af ekstern hjælp fra forskellige folk over en længere periode.

Det resulterer i, at de nu står med halvgamle billeder fra sidste sommer, en font de alligevel ikke ønsker, en farveskala de er trætte af og et logo der ikke længere passer ind i deres forretning. Og en forretning som måske er blevet udvidet med flere produkter eller nye ydelser som nu stikker lidt af i forhold til resten af udtrykket.

Og nu ønsker de at starte helt forfra og ærgrer sig over, at det de har fået lavet halvt færdigt alligevel ikke fungerer optimalt.

Det forstår jeg fuldt ud, for jeg har selv været der. Jeg kender følelsen af ikke at være 100% tilfreds og at lade stå til med det der nu en gang er.

Men i dag er det soleklart for mig. Lappeløsninger eller halve løsninger er ikke noget for mig. Og ej heller noget jeg længere tilbyder mine kunder.

Jeg har før tilbudt ”lappeløsninger” og tænkt at det var muligt at hjælpe lidt hist og her, dér hvor der var behov og ønsker. Og det kom der fine resultater ud af, men helhedsfølelsen forsvinder lidt, når nyt opgraderet materiale lægges ind i en gammel ramme. Det bliver ikke heeelt godt!
Præcis som at sætte helt nye møbler ind i et gammelt hus, hvis energi man er færdig med.

For mig giver det allermest mening, at ændre alt på en gang, træde ud i den nye profil og mærke at det hele hænger 100% sammen. Herefter kan vi løbende opgradere og adde nyt som matcher vores profil.
Indtil den dag kommer hvor det er tid igen til at starte forfra.

Vi vokser og vi vækster vores forretninger og i takt med det, og i min verden skal vores visuelle profil selvfølgelig følge med.

Der sker nemlig noget i os, med os og for os når vi vælger at opgradere vores udtryk og træder ud i en fuldendt forretningsprofil.

Om vi har en fysisk forretning hvor energien står stille, hvor der ingen fornyelse sker og hvor vores kernevarer er svære for vores målgruppe at få øje på eller om vi har en online platform med samme stilstand og udfordringer, så resulterer det i nøjagtig samme scenarie. De kunder vi helt sikkert kunne hjælpe søger videre.

I min verden spejler vores kunder vores forretnings og vores visuelle profil og vores indkomst. Dét er smart, for så kan vi vælge at justere her hvis vi ønsker mere flow, flere kunder og deraf optimerede resultater.

Scroll to Top