Træd frem

Når du bruger dig selv i din branding, signalere det, at der findes et ægte menneske inde bag ved facaden. Det viser, at du ikke distancerer dig fra dit brand – men at du er dit brand.

Og altså også den som dine kunder investerer i.

Du opbygger følelsen af troværdighed, ægthed, nærvær og autenticitet hos dine følgere og potentielle kunder, når du tør at være dig, og ikke blot det, eller den samme, som de andre i samme branche som dig gør eller er. Du skal finde ind til din kerne og ind til dit brandDNA, så du kan lave indhold der inspirerer dine følgere. Indhold som hjælper dem. Indhold som bidrager. Indhold der positionere dig som ekspert inden for dit felt. Og indhold der vigtigst af alt, signalerer dig som afsender.

Du skal turde at dele ud af din person – du behøver slet ikke at være privat, men du skal give tilpas meget af dig selv så dem der følger dig, oprigtigt kan mærke dig.
Og det kan de når du skruer op for dig selv, for dine værdier, dine budskaber, dine holdninger, din ekspertise og din måde at være i verden på. Uanset om du sælger fysiske produkter, viden eller ydelser.

Det du kan starte med, eller skrue endnu mere op for er, at dele dit HVORFOR du laver det du laver og rammen omkring. Dine følgere er mere eller mindre ligeglade med hvad du har at sælge, hvordan det ser ud, hvis de ikke ved eller kan mærke HVORFOR du gør det. Så brug dine profiler til at dele ud, og fortælle om din passion, din inspiration, og hvad det er du brænder for.

Når du gør det, så hjælper du dine kunder med, hvorfor de skal købe af dig – frem for de andre i din branche, som tilbyder det samme som dig. Du giver dem en fin genvej ind til dine produkter.

Er du vant til udelukkende at dele salgsbaseret indhold, så vil du helt sikkert synes det er både mærkeligt og grænseoverskridende at skulle stå mere frem.

Og det forstår jeg godt. Jeg var selv seriøst udfordret da jeg besluttede mig for at være mere synlig på mine profiler. Men jeg bliver nødt til at sige, at det er vejen frem hvis du ønsker mere interaktion med dine følgere.

Og det tænker jeg at du gerne vil, for den tillid du skaber ved at lave relations-skabende indhold fremfor udelukkende salgsbaseret indhold, medvirker til, at dine følgere får lyst til at investere i dine produkter eller ydelser.

Og så kan vi rigtig godt li´, at møde det menneske som vi handler med, vi kan godt lide at komme med ind bag ved og med ind i dit liv.

Så hvordan kunne dine næste 5 posts til dine sociale medier se ud, hvis du ikke du måtte lave salgsbaseret indhold i form af produkt eller ydelses beskrivelser?

Scroll to Top