Jeg har altid, helt fra jeg var lille, gået op i detaljer. I nærmest alt. Jeg var helt sikkert den, der på vores lille lukkede villavej fyldt af børn gik mest ALL IN når der skulle arrangeres lege, laves cirkus, koncerter eller teaterforestillinger.
Det var selve iscenesættelsen der var min favorit.
Jeg mindedes tydeligt, at jeg sendte alle hjem efter ting og sager vi kunne bruge og låne til vores forestilling.
Det skulle se ægte ud. Og FØLES som at være i et rigtigt teater.
Det var hele stemningen. Popcornene jeg poppede i gryde og puttede ned i kræmmerhus laves af julepapir i forskelligfarvede glanspapir.
Det var billetterne, klippet og tegnet med numre der passede til stoleopsætingen. Og hele programmet der skulle skrives og tegnes.
For ikke at tale om skiltene. Og musikken der blev timet på kassettebåndoptageren.
Når vi legede skole insisterede jeg på, at der blev lavet hæfter med opgaver og facithæfte (til læren) med tilhørende resultater.
Vi kunne ikke gå igang uden.
Sådan et projekt kunne snildt tage 2 timer inden at legen gik i gang. Det var langt fra alle der besad denne tålmodighed og ofte endte det da også sådan, at de forskellige blev kaldt hjem at spise. Eller blot gik i gang med noget andet.
Om det var irriterende for mine veninder og venner?
Helt bestemt ja.
Udfordringen var bare, at for mig gav det ingen mening ikke at line op med ting der passede til legen. Og fandtes de ting ikke, jamen så måtte vi selv skabe dem.
Det var både processen med de hjemmelavede kladdehæfter med labels og glansbilleder og processen med at samle ind og kreere ting, regi og kulisser – men mindst lige så meget forventningens glæde, – og ønske om at os der legede eller tilskuerne skulle føle at de vitterligt var i skole, i en arena eller til en ægte teaterforestilling.
Oh My God! Det var noget af et oprydningsarbejde…
Men det var helt ok. Klapsalverne da vi alle bukkede foran resten af vejens børn, deres forældre og bedsteforældre. Saftevands-sjatterne. Snakken om hvor sjovt det var. Det var det hele værd, hver gang.
Og i min verden kan det stadig ikke være anderledes. Det er detaljen der tæller. Det er detaljen der er med til at skabe hele oplevelsen så både dem der udfører, -og tilskuerne har en følelse af autenticitet og en god oplevelse.
Min kærlighed til detaljen har ikke ændret sig og når jeg i dag skaber billeder og film til mine kunder, tænker jeg altid på hvilke ting, der på bedste måde kan understøtte og komplimentere dem og deres virksomhed. Hvilke regi og detaljer vil signalere hvad – og hvorfor?
Og hvordan kan jeg allerbedst fortælle deres løsninger, ydelser, og produkter i en ramme de både kan være stolte af, samt i en ramme der både tiltrækker og påvirker deres målgruppe.
Størrelsen på oprydningsarbejdet har ikke forandret sig. Det er kun detaljerne og regiet der er noget andet…