Når du skal rebrande din business

Det er hverken dit logo, dit playoff eller tonen du bruger, der er dit brand. Men det er en del af dit brand, altså dit ansigt ud af til. Vi lever i en visuel verden hvor synssansen er den stærkeste af vores sanser. Det betyder, at vores kunder kun bruger lidt under 3 sekunder på at beslutte om de skal klikke sig videre ind til vores ydelser eller produkter.

For hvis ikke vi øjeblikkeligt føler os tiltrukket af det vi ser, så er vi videre…

Er der sket forandringer i din virksomhed?. Er I blevet flere, eller færre?. Har du ændret på din målgruppe?. Har du skabt nye produkter, nye forløb eller nye ydelser?. Uanset hvad, så skal du sørge for at din visuelle profil matcher dine “nye vare”.

Hvis du kan mærke at det er tid til en rebranding og et redesignet visuelt udtryk, så har jeg her samlet 6 punkter du selv kan arbejde på.

1) Tiltræk din drømmekunde

Måden du agerer på, kommunikere på (skriftligt og visuelt) vil altid tiltrække nogen og få andre til ikke at reagere. Du skal på bedste vis bruge dit image til at tiltrække de kunder du elsker at sælge til, elsker at hjælpe, elsker at samarbejde med. Det gør du blandt andet ved at skabe et brand de kan se sig selv i, som de føler tillid til og føler sig hjemme i. Vi mennesker agerer og handler når vi føler os set og hørt og når vi har tillid. 

2) Skru op for dine priser

I takt med at din virksomhedprofil fremstår mere professionelt og du deler din viden og dine værktøjer fra en lækker og indbydende profil, kan du med fordel hæve dine priser. Jo mere du visuelt signalerer den værdi, dine kunder får ved at købe ind hos dig, jo mere villige er de til at investerer i det du tilbyder.

Det ydre skal afspejle sig i det indre, og omvendt. Så for at få en højere pris skal du naturligvis også leverer på et højere niveau end tidligere. Du kan aldrig brande dig ud af et produkt, eller en service der ikke giver den værdi der signaleres. Det giver blot et dårligt ry.

3) Vær 3 skridt foran dine kolleger i samme branche som din

Vi er flere og flere der sælger og udbyder de samme produkter, ydelser og services. Men selvom det kan føles som om, at der ikke er plads til os alle, så tro på at der altid er kunder nok. Så længe at de nemt kan se og mærke dig og den forskel du gør.

Her er en rebranding helt perfekt fordi din nye ramme bliver meget tydelig, og meget mere dig, hvilket skiller dig ud og gør dig attraktiv. Det er også i processen af en rebranding, at du kan positionere dig langt bedre og nå ud til en helt bestemt målgruppe. Du vil ikke drukne i mængden af de mange andre der udbyder det samme som dig. Energien bag dit brand vil føles stærk og du bliver sværere at kopiere, fordi at du har dit eget signaturudtryk.

4) Ny profil

Det indre skal selvfølgelig match det ydre. Så i takt med at du ændre på din visuelle identitet, hæver dine priser og måske skaber nye produkter, så kan du med fordel også sammensætte dine produkter og ydelser på en ny måde, tilbyde dem i en ny kontekst og ændre på “indpakningen”. Udover at det føles rigtig godt at tilbyde sine produkter i en indbydende ramme, vil det også skabe en tydelig rød tråd i din business. Tænk derfor over hvilke farver, hvilket udtryk og hvilken stemning der skal være i din nye indpakning.

5) Dit visuelle indhold

Synssansen er den stærkeste af vores sanser, så ved at gøre dit budskab visuelt, – tilføje billeder, film, farver, og grafik, husker vi 65% af den information vi får.

Så nye personlige billeder, film og små videoer der signalerer dine værdier, dine budskaber, dine løsninger og dine produkter, er guld værd når du rebrander din virksomhed. Alt hvad du skaber af billeder og film skal naturligvis tage udgangspunkt i din brandkerne og den forskel du gør i samarbejdet med dine kunder. Skruer du op for billeder (både stills og video) vil du få markant lettere ved at nå ud til din målgruppe, nemmere ved at markedsføre dine produkter og dine ydelser – samt skabe en profil der er båret af personligt og indbydende content. Dine nye billeder skal være af dig i forskellige scenarier. De skal stemme overens med din stil, dine kerne produkter og ydelser og matche din målgruppe således at de tænker: “Wow, her kan jeg nemt se mig selv”.

6) Servicer dine nuværende kunder med brugbart indhold

Vi udvikler os hele tiden. Det gør dine kunder også. Det kender du fra dig selv. Du har muligvis fulgt en person i et længere stykke tid, måske investeret i hjælp hos vedkommende og fået en masse værdi. Men nu kan du mærke at der ikke er mere “at hente”. Ikke fordi at vedkommende ikke er dygtig, men fordi at du ikke længere er et match til vedkommendes produkter. 

Det sker også for dine kunder og det er præcis som det skal være. Men vi har også kunder der har investeret i vores virksomhed og stadig er klar til at få mere af os. Det vi udbyder er stadig top relevant for dem.

Du skal defor huske, at hvor der er liv, er der muligheder. Så involver dem, invitér dem, underhold dem med brugbar inspiration og tilbyd dem at tage dem til næste niveau (via dine produkter og løsninger). Det er dit ansvar at holde døren åben, så dine potentielle kunder fortsat kan få din værdifulde hjælp.

Rigtig god fornøjelse.

Scroll to Top