Når vi tjekker ind hos hinanden, når vi er på udkig efter hjælp, sparring eller et specifikt produkt, så drages vi af de stemninger og følelser vi visuelt møder på vores vej. Det har handlet rigtig meget om B til B og B til C, nu handler det om Human to Human.
Vi vil se mennesker på billeder og vi vil se hvordan de mennesker vi skal købe ind hos, ser ud. Vi vil gerne, at de viser sig i forskellige autentiske rammer. Det skaber nemlig troværdighed, autenticitet og tiltro. Og det er 3 vigtige ting, når man gennem andre mennesker investerer i sig selv.
Interessant billedmateriale med blikfang og den rette stemning, som naturligvis matcher vores tekster, er virkelig værdifulde. Lotusblomster er smukke – ligeledes er folk, der står med udslået arme på en bjergtop.
Men når der nu findes et hav af andre muligheder, hvor du kan bruge dig selv – vise hvad du laver og hvilken følelse og stemning du ønsker at frembringe hos dine kunder, så virker det pludselig ikke så personligt kun at benytte disse Stockphotos.
En kombination er faktisk fantastisk. Hvis du finder de gode sites og køber hvad der matcher din profil, vil dit samlede content bæres af en stærk visuel billedside. Jeg vil lige slå fast, at der intet er galt med lotusblomster og mennesker på bjergtoppe, ej heller dem der elsker disse billeder og bruger dem flittigt i deres kommunikation. Men hvis vi nu har besluttet os for at skabe en autentisk platform, vil det føles så meget bedre også at skabe vores egne unikke billeder, så vi har en optimal kombination.